Skip to main content Skip to footer

Tempo-100 godkendelse til bådtrailer

Ønsker du at få din bådtrailer Tempo-100 godkendt i Danmark? Så skal du være opmærksom på følgende:

  • Dækkene skal være godkendt til min. 120 km/t. (Mindst L-mærkning på dækkene)
  • Dækkene skal være under 6 år gamle (Fx betyder "2521", at dækket er produceret i uge 25, 2021)
  • Dækkenes loadindeks svarer til tilladte akseltryk
  • Bådtraileren skal være udstyret med bremser og hydrauliske støddæmpere (Gælder ikke bådtrailere under 750 kg)
  • Bådtraileren har en ISO-tilkobling eller bilen har et stabiliseringssystem (Gælder ikke bådtrailere under 750 kg)

Vægten på bilen

For at få Tempo-100 godkendt bådtraileren, må din bil eller bådtrailer maksimalt veje 3.500 kg. Derudover skal bådtraileren være udstyret med bremser og hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling.

Mindre bådtrailere med en total vægt på fx 500 kg, som typisk er uden bremser, hydrauliske støddæmpere og ISO-tilkobling, kræver et trækkende køretøj med en køreklar vægt på minimum 1.667 kg.

Periodisk syn af bådtrailere

Vejer din bådtrailer over 750 kg skal den til periodisk syn hvert andet år. Her skal Tempo-100 godkendelsen også fornys. Vejer din bådtrailer under 750 kg skal ikke til periodisk syn.

NORDIC BILSYN

Bestil tid til din bil i dag